Information & FAQ

FOTODIGITALISERING.DK 

Professionel scanning af fotos, dias og negativer

PRIS

FRA 5 KR. PR. BILLEDE

PRIVAT & ERHVERV

SPØRGSMÅL OG SVAR

HVORDAN FOREGÅR DET HELE PROCESSEN FRA START TIL SLUT?


Når vi har modtaget din fotosamling, starter vi med en optælling og vurdering af scanningsmuligheder af dine billeder, negativer, dias, dokumenter, scrapbøger, mm. Herefter kontakter vi dig for at sikre, at prisen stemmer overens med dine forventninger. Det er vigtigt for os, at du føler dig 100% tryg, inden vi går i gang.


Når vi har talt med dig, går vi i gang med fotoscanningen. Men først rengører vi dine materialer for støv, hår og lignende med trykluft eller en blød pensel. Alle materialer håndterer vi i øvrigt med bomuldshandsker på, så vi ikke efterlader fingeraftryk, der kan være med til at forværre materialernes tilstand.


Så scanner vi dine billeder/dias/negativer/dokumenter/bøger nænsomt med vore professionelle udstyr. Fotos, som er fremkaldt efter 1980'erne og til i dag, er oftest fremkaldt på nyere papir, der kan tåle at bøjes en smule. Dem scanner vi i vores hurtigscanner. Herved sparer vi dig tid og penge.


Ældre fotografier er ofte tykkere og stivere i papiret og kan derfor ikke hurtigscannes. Det samme gør sig gældende for scrapbøger, dokumenter, lysbilleder, mm. Disse håndterer vi derfor manuelt. Dette tager længere tid, og derfor er prisen på manuel scanning også en smule dyrere.


Efter scanning bliver alle de digitale billeder kørt gennem et program, som retter op på farverne og som til en vis grad også fjerner støvkorn og ridser fra fotografierne. Billederne bliver herefter gemt til dig på en eller flere USB-nøgler, alt efter antal. På USB-nøglen gemmer vi også en kopi af billederne, før de fik farveforbedring.


Herefter pakker dine USB-nøgler og din fotosamling forsvarligt ned og gør den klar til afhentning eller afsendelse. Vi sender dig fakturaen via mail til betaling inden afsendelse/afhentning.


HVORFOR VÆLGE FOTODIGITALISERING.DK?


Fotodigitalisering.dk er Danmarks primære fotodigitaliseringsservice. Vi leverer højkvalitets scanninger af både gamle og nye fotografier, fotobøger, negativer, dias/lysbilleder, scrapbøger, sange, taler, breve, postkort, dåbsattester, vielsesattester, dødsattester, eksamensbeviser, mm. op til A4 størrelse (20 x 30 cm) - ja, selv tegninger og små malerier uden ramme kan vi også scanne.



KAN JEG IKKE BARE SCANNE MINE BILLEDER SELV?


Scanning af billeder kan være en stor opgave for mange. At scanne et par enkelte billeder kan gøres relativt nemt af en IT-kyndig person, men digitaliseringen af hundreder eller måske flere tusinde billeder og andet scanningsmateriale, kan være en temlig omstændig opgave. Og ønsker man efterfølgende også at få forbedret lys-, kontrast og farver på billederne, udvikler opgaven sig hurtigt til noget meget tidskrævende og langvarigt.


Vi hos Fotodigitalisering.dk er højtuddannede, faglærte IT-folk og i kombination med de bedste scannere på markedet, kan vi levere den højeste kvalitet produkt. Vi har software, som er udviklet af nogle af verdens dygtigste specialister, og som kan genoprette lys, kontrast og farver. Vi mener, at konvertering af billeder til et digitalt format er noget, der bør gøres rigtigt én gang.


HVORFOR SCANNE / DIGITALISERE MINE BILLEDER? HVORFOR KONVERTERE TIL DIGITALT FORMAT?


Dine minder er uerstattelige. Din familie har sikkert tusindvis af fotos i flere formater. Fordelen ved konvertering til digital er dobbelt: For det første bevarer du disse minder for evigt ved at have en digital kopi af dine billeder.


For det andet gør moderne teknologi det muligt at nyde dine digitale fotografier på mange flere måder end ved traditionelle fremkaldte fotografier. Med dine billeder i et digitalt format, vil du være i stand til ubesværet at organisere og dele dit fotobibliotek. Og mange programmer giver dig også muligheden for nemt at oprette tilpassede slideshows eller fotobøger til særlige lejligheder.


HVILKE TYPER MATERIALER KAN JEG FÅ SCANNET?


Vi scanner både gamle og nye fotografier, fotobøger, negativer, dias/lysbilleder, scrapbøger, sange, taler, breve, postkort, dåbsattester, vielsesattester, dødsattester, eksamensbeviser, mm. op til A4 størrelse (20 x 30 cm).


JEG HAR NOGLE MEGET SARTE FOTOGRAFIER OG/ELLER DOKUMENTER. HVAD GØR I MED DEM?


Det er yderst vigtigt for os, at dine ting ikke lider skade under scanningen. Derfor har vi også restriktioner på hvilke emner, der må maskinscannes.


Fotos, som er fremkaldt efter 1980'erne og til i dag, er oftest fremkaldt på nyere papir, der kan tåle at bøjes en smule. Dem scanner vi i vores hurtigscanner.


Ældre fotografier er ofte tykkere og stivere i papiret og kan derfor ikke hurtigscannes. Det samme gør sig gældende for scrapbøger, dokumenter, lysbilleder, mm. Dem scanner vi derfor manuelt i vores flatbed scanner.


KAN JEG FÅ SCANNET MINE NEGATIVER?


Ja, vi tilbyder scanning af 35mm negativer - både i form af strimler eller enkelte (udklippede) negativer. Det gør ingen forskel, om negativerne er monteret med en hvid papirkant eller ej.


KAN JEG FÅ SCANNET MINE DIAS/LYSBILLEDER?


Ja, vi tilbyder scanning af alle de gængse lysbillede-/dias-formater.


JEG HAR NOGLE GAMLE SCRAPBØGER, KAN I SCANNE DEM OGSÅ?


Ja, vi tilbyder også scanning af nye og gamle scrapbooks, fotobøger med fastlimede fotos, mm.


MINE FOTOGRAFIER / LYSBILLEDER SIDDER I FOTOLOMMER, ER DET ET PROBLEM?


Nej, slet ikke. Mod et mindre gebyr tager vi dem gerne ud og sætter dem tilbage på plads igen. Se vores priser her: Priser


MINE FOTOS SIDDER PÅ SELVKLÆBENDE SIDER, ER DET ET PROBLEM?


Nej. Mod et mindre gebyr tager vi dem gerne ud af dine album. Og hvis du ønsker det, sætter vi dem også gerne tilbage på plads igen efter scanningen.


PRÆCIS HVAD AFGØR OM ET BILLEDE KAN MASKINSKANNES?


Det er yderst vigtigt for os, at dine ting ikke lider skade under scanningen. Derfor har vi også restriktioner på hvilke emner, der må maskinscannes.


Fotos, som er fremkaldt efter 1980'erne og til i dag, er oftest fremkaldt på nyere papir, der kan tåle at bøjes en smule. Dem scanner vi i vores hurtigscanner.


Ældre fotografier er ofte tykkere og stivere i papiret og kan derfor ikke hurtigscannes. Det samme gør sig gældende for scrapbøger, dokumenter, lysbilleder, mm. Dem scanner vi derfor manuelt i vores flatbed scanner.


HVILKEN KVALITET SCANNES DER I?


Fotografier fremkaldt på fotopapir scannes i 600 DPI. Det samme gælder scrapbøger, sange, taler, breve, postkort, dåbsattester, vielsesattester, dødsattester, eksamensbeviser, mm.


Negativer, lysbilleder og dias scannes i 3200 DPI.


HVAD DÆKKER JERES BILLEDFORBEDRING OVER?


Når vi scanner din fotosamling her hos Fotodigitalisering.dk, billedforbedrer vi også automatisk dine billeder for dig - helt gratis.


I de allerfleste tilfælde giver det en helt utrolig forbedring. Se bare i eksemplerne her: Billedforbedring


Til de interesserede kan vi fortælle, at vi - blandt andet - anvender en metode, som kaldes histogramudligning. Det er en metode, som er meget nyttig til fotografier som er over- eller undereksponerede, og som finder intensitetsniveauerne (kontrasten) i billedet og distribuerer dem mere effektivt.


En ulempe ved histogramudligning er, at den kan øge kontrasten i billedets baggrundsstøj. Og ved meget tilskadekommende billeder med mange ridser og/eller meget ringe farver kan en automatisk billedforbedring skabe mere fokus på billedets fejl.


Derfor giver vi dig to versioner af hvert scannet billede: Det automatisk forbedrede billede og det ubehandlede billede. Det giver dig mulighed for at få korrigeret billedets farver og lys manuelt hos en professionel grafiker. Vi anbefaler Pelle Liljendal.


HVILKE FORMATER MODTAGER JEG MINE DIGITALE BILLEDER I?


De ubehandlede billeder gemmes i TIFF-format. Når billederne er blevet farveforbedret, bliver de konverteret til JPEG.


Du får både de ubehandlede TIFF-billeder og de farveforbedrede JPG-billeder udleveret. Har du specielle ønsker, skal du blot informere os om dette under bestillingen. Vi understøtter det meste.


HVORFOR UDLEVERER I OGSÅ DEN UBEHANDLEDE KOPI AF BILLEDERNE?


Fordi teknikken udvikler sig. Om 5 år findes der måske nogle endnu smartere programmer til at rette op på lys og farver, og så vil du få mest ud af at have de ubehandlede fotos.


SKAL JEG SENDE MIN FOTOSAMLING TIL JER ELLER KAN JEG AFLEVERE DEN PERSONLIGT?


Det bestemmer du selv. Hvis du føler dig mere tryg ved at aflevere din fotosamling personligt til os fremfor at sende den med posten eller fragtmand, så skal du være velkommen til det.


Sender du din fotosamling med PostNord, GLS eller andet, skal den sendes hertil:


FotoDigitalisering.dk

Møgelbjergvej 34

9310 Vodskov


Efter forudgående aftale kan du også indlevere din fotosamling samme sted. 

Ring til os og aftal nærmere indleveringstidspunkt. Du finder vores kontaktoplysninger her: Kontakt.


HVORDAN SIKRER JEG MINE FOTOS MEST MULIGT UNDER FORSENDELSEN?


Vi har forskellige anbefalinger til de forskellige formater:


  • Løse fotos - altså dem, der ikke er i album - bør lægges i kuverter, eller meget gerne en frost pose.

Posen/kuverten bør slutte tæt til billederne, således de ikke kan bevæge sig.

  • Fotos i album bør forsejles i en tætsiddende pose.
  • Negativer skal behandles på samme måde som løse fotos.
  • Dias/Lysbilleder bør lige ledes forsejles i en stramt siddende pose således de ikke falder ud under transport.


Under alle omstændigheder bør hele forsendelsen sikres med bobleplast i en papkasse.


HVAD KOSTER FOTOSCANNING?


Priserne kan du se på siden her: Priser


HVORFOR SKAL JEG BETALE ET OPSTARTSGEBYR?


Opstartsgebyret dækker vores omkostninger til optælling af billeder, returnering af dine billeder samt en eller flere USB nøgler til at lagre dine billeder på. Opstartsgebyret tillæges din endelige faktura.


HVOR LÆNGE GEMMER I MINE SCANNINGER?


Vi gemmer dine scanninger i 30 dage efter scanningen. Ønsker du længere opbevaring som en ekstra sikker "ud-af-huset"-backup, kan dette tilkøbes under bestillingen.


KAN I OPBEVARE EN BACKUP AF MINE SCANNINGER?


Ja, vi tilbyder en backupløsning. Dine billeder vil blive gemt på vores server, og en gang i døgnet lægges der en krypteret backup ud i skyen. Priserne kan du se her: Priser


HVORDAN UNDGÅR I AT SÆTTE FINGERAFTRYK PÅ MINE BILLEDER?


Alt håndtering af billeder, hvad enten de kommer fra album eller fra kuverter el., bliver håndteret med handsker. Således sikrer vi den højeste kvalitet af scanningen.


HVORDAN BESTILLER JEG?


Det gør du enten ved selv at udfylde formularen på bestillingssiden her, eller ved at ringe til os. Du finder vores kontaktoplysninger her: Kontakt os




Fotodigitalisering.dk • CVR: 35976280 Møgelbjergvej 34, DK - 9310 Vodskov

Telefon: +45 6069 9310

E-mail: (klik her)